Sanne Gram vidner i koldkrigsopgør

Nyhedsvært på DR2, Sanne Gram, er blandt nye vidner i retssag mellem professor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl .

Nyhedsværten på DR2, Sanne Gram, er blandt de nye vidner, der skal afhøres i forbindelse med, at professor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl fra i dag tørner sammen i en retsag om Den Kolde Krig, skriver Jyllands-Posten.

Sanne Gram var i 2007 ansat på Jyllands-Posten, hvor hun sammen med to andre journalister den 14. januar skrev en forsideartikel om journalisten Jørgen Dragsdahl. Koldkrigsforskeren Bent Jensen havde været i PET's arkiver og var på forsiden af avisen citeret for at sige, at "Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent."

Bent Jensen vil gøre gældende, at han ikke er citeret korrekt, og det er i den anledning, at Jørgen Dragsdahl har bedt om at få sat Sanne Gram og de to andre journalister bag historierne den 14. januar 2007 indkaldt som vidner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu