TV3 henter digital direktør hos Berlingske

TV3 har flere digitale kugler på vej, og de skal støbes af en ny digital chef, som er fundet hos Berlingske.
Anders Andersen
Anders Andersen

TV3's engagement i digitale platforme er stigende i de senere år. Blandt andet med TV3Play, Onside.dk, Viaplay.dk og senest TV3sport.dk.

MTG Danmark er i gang med de første danske skridt i koncernens globale digitale strategi, der signaler ny kurs og kultur.

Derfor har TV3-koncernen netop ansat sin første danske digitale direktør, den 38-årige Anders Oliver Andersen, som TV3 har hentet fra Berlingske Media. Han tiltræder 1. oktober 2013.

”Ansættelsen af Anders understreger TV3 Digtals ambitioner om at blive væsentligt stærkere digitalt og øge brugernes muligheder. Anders får ansvaret for at styrke og udvikle vores eksisterende produkter som f.eks. TV3play, TV3SPORT.dk, Like.tv samt vores øvrige websites. Desuden får han ansvaret for lancering af fremtidige digitale produkter," siger Lars Mossing head of business development i en pressemeddelelse.

Anders Andersen kommer med mere end 10 års digital- og mobil-erfaring fra Berlingske Media, hvor han tidligere stod i spidsen for Mecoms centrale udviklingsafdeling for mobile og tablets. Han har gennem de seneste år haft ansvaret for bl.a. AOK, mobile platforme i Berlingske Media samt Berlingske Medias interne mobile bureau Wemobilize.

Viaplay: On demand-tv kæmper om en halv mio. ledige kunder

Onside.dk skal relanceres

ViaPlay sænker prisen til Netflix-niveau 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår