Mastiff nupper redaktør fra TV 2 Zulu

Produktionsselskabet Mastiff udvider holdet af producenter for at realisere planen om at lave "noget rigtig frækt tv".

Tv-producenten Mastiff har hyret Tina Kloch som ny producent, oplyser selskabet i en meddelelse.

Tina Kloch kommer fra en stilling som redaktør på TV 2 Zulu, hvor hun siden 2011 har stået bag produktioner som 'Zulus Store Dating Show', 'Argh, det gjorde jeg bare ikke' og 'Zulu Djævleræs'.

”Vi har i længere tid haft en plan om at lave noget rigtig rigtig frækt fjernsyn, og der er Tina bare den helt rigtige profil,” siger adm. direktør Mads Ulrick Holmstrup, Mastiff, i meddelelsen.

Tina Kloch supplerer:

”Jeg har haft nogle gode og spændende år på Zulu, men nu er tiden inde til at vende tilbage til produktionsmiljøet – og jeg glæder mig helt vildt til igen at producere."

Tina Kloch havde første arbejdsdag i mandags og indtræder i Mastiff’s chefredaktion på linje med  selskabets øvrige producenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu