Flere danskere til tops i MTG

Modern Times Group har i dag udnævnt to erfarne danske MTG-fok til poster i den nordiske ledelse.

TV3-kanalernes moderselskab MTG har i dag udnævnt to danskere til poster i den nordiske ledelse, oplyser koncernen.

Jette Nygaard-Andersen er udnævnt til vicedirektør for MTG Nordens pay-tv område. Hun har arbejdet for koncernen siden 2003 og har været direktør for Viasat Danmark siden 2011.

Hun får nu ansvar for Viasats betalings-kanaler, selve satellitplatformen og on demand tjenesten Viaplay. Jette Nygaard-Andersen fortsætter som dansk chef, til en afløser er udpeget.

MTG har også udnævnt Peter Nørrelund til sportchef for MTG Norden med ansvar for sportsproduktion og udsendelse af sportprogrammer.

Peter Nørrelund har også været hos MTG Danmark siden 2003 og har været chef for MTG's danske sportsproduktion og rettighedsindkøb.

Sportscheferne i hvert MTG marked vil nu rapportere til Peter Nørrelund.

MTG's topchef er danskeren Jørgen Madsen, der i sin tid har ansat både Jette Nygaard-Andersen og Peter Nørrelund.

MTG har 6 mia. til nye investeringer

MTG løfter bundlinjen markant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu