HBO Nordic udnævner Chief Marketing Officer

HBO Nordic har udnævnt Christina Sulebakk som Chief Marketing Officer for HBO's on-demand lancering i det nordiske marked.
Per Fanefjord Laursen

Christina Sulebakk er tiltrådt jobbet som Chief Marketing Officer for HBO Nordic.

Hun skal varetage hele den nordiske lancering af den nye HBO platform, der leveres direkte til forbrugerne via HBO Nordics ”over-the-top” platform, hbonordic.com, og via udvalgte distributionspartnere fra midten af oktober.

Med Christina Sulebakk ved roret kommer HBO Nordic til at være synlige i mediebilledet på alle fire markeder hele efteråret, og det primære tryk kommer til at være PR-drevet via bl.a. events for målgruppen, mediesamarbejder og aktivering af sociale medier.

Til dette har HBO Nordic valgt PR-bureauet MSL, reklamebureauet SeLigeMig og mediebureauet Mediacom som samarbejdspartnere i hele Norden.

Christina Sulebakk har tidligere været marketing- og kommunikationschef for Canal+ og Canal 9 samt PR chef for både C More Entertainment i Danmark samt den internationale børnefilmfestival Buster.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu