Journalist vinder Weekandvisens bogpris

Weekendavisens årlige Litteraturpris går til journalister Erik Valeur, der er forfatter til bogen 'Det syvende barn'.
MediaWatch

Journalist og forfatter Erik Valeur har vundet endnu en pris for sin bog 'Det syvende barn'. Denne gang er det Weekendavisens Litteraturpris 2011. Med prisen følger 100.000 kr.

I begrundelsen for at give Valeur prisen, bliver bogen kaldt for "en fantastisk roman".

"Det syvende barn har vundet Weekendavisens Litteraturpris, fordi dine ord rammer læseren. Fordi dit sprog er smukt. Fordi du har en historie at fortælle. En skøn historie, som du har gået og arbejdet på i mange år. Din historie. Og vores. Tak for det og tillykke med prisen," hedder det endvidere i festtalen til Erik Valeur.

I år bliver Weekendavisens litteraturpris uddelt for 32. gang. Den blev indstiftet i 1980 under daværende kulturredaktør Flemming Behrendt og lød dengang på 5000 kr., skænket af den Berlingske Fond. Over årene har fonden gradvist øget beløbet, der først steg til 10.000 kr., så til 25.000, dernæst 50.000 for at ende på de nuværende 100.000 kr., skriver Weekendavisen.dk.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu