24syv udskifter morgenvært

Radio 24syv har udskiftet sin nyhedsvært i den vigtige morgenflade og indsat den meget erfarne Maria Dohn.
Per Fanefjord Laursen

Radio 24syv har fra første januar indsat en ny morgenvært, Maria Dohn.  Det er nu Claus Cancel og hende, der udgør det faste par på alle hverdagsmorgener i den vigtige aktualitetsflade mellem kl. 6-9.00.

Maria Dohn kom til 24syv som eftermiddagsvært og har mange års erfaring som nyhedsvært i DR.

"Sammen med Claus binder hun programmet sammen, så man ikke oplever det bratte skift til nyheder og igen til flade. Jeg er meget glad for at Maria har sagt ja til endnu engang at stå tidligt op for at give os en god start på dagen," siger chefredaktør Suzanne Moll. 

Det er samme model, 24syv også praktiserer om eftermiddagen. Her er Esben Kjær og Camilla Markwardsen det faste makkerpar.

Ny opgaver til tidligere vært
Den tidligere morgennyhedsvært Sally Hamilton er lige nu redaktør af ”fillers”- de små historier 24syv bruger til at skabe pauser i programmet, og så fortsætter hun desuden som reporter og nyhedsvært, oplyser Suzanne Moll.

24syv lagde ud med en gennemsnitlig ugentlig dækning på ca. 500.000 lyttere de første fire uger, men har kæmpet med en vigende opbakning i de senere uger. I uge 1 var der 333.000, der lyttede med.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu