Lisbeth Østergaard tilbage til ’Go’ Morgen Danmark’

For en stund er Lisbeth Østergaard tilbage på sin tidligere post som morgenvært på TV 2’s ’Go’ Morgen Danmark’.
MediaWatch

Lisbeth Østergaard er tilbage på morgentv-holdet på TV 2, hvor hun skal vikariere for den nuværende vært Katrine Hertz Mortensen, der er gået på barsel.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at være tilbage på ’Go’ Morgen Danmark’. Tidspunktet kan man så diskutere, men jeg tror faktisk, jeg også glæder mig til at stå op kl. 03.25 igen,” siger Lisbeth Østergaard til Ritzau, ifølge Ekstra Bladet.

TV 2's redaktør for ’Go’ Morgen Danmark’, Jes Schrøder, er også glad for aftalen med den tidligere vært.

”Det er en fornøjelse at have Lisbeth tilbage. Lisbeth havde et par vagter for en uge siden, og jeg kan se af de mange mails, som vi får, at jeg ikke er den eneste, som er glad for at have Lisbeth med på holdet igen,” siger han.

Egentlig skulle Lisbeth Østergaard først starte sit nye job den 2. januar, men da de andre værter har børnefamilier, har hun indvilget i at tage en ekstra tørn mellem jul og nytår.
 

 

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår