Claus Johansen forlader 24timer

Stor intern omlægning skal forbedre 24timers økonomi - chefredaktør Claus Johansen fratræder sin stilling.
Per Fanefjord Laursen

Gratisavisen 24timer skal have bedre økonomisk resultat i 2010.

Derfor har MetroXpress A/S besluttet at sammenlægge flere redaktionelle funktioner for 24timer og metroXpress samt at sikre øget planlægning og større effektivitet på det redaktionelle område, skriver MetraXpress i en pressemeddelelse.

”Vi har allerede lagt flere funktioner sammen og vil nu tage det sidste skridt og skabe en stærk, fælles redaktion til at skrive og producere begge aviser. Vi bestræber at beholde flest muligt af de medarbejdere, der sikrer det unikke indhold i 24timer, men vi må reducere ledelsen lige som der vil ske afskedigelser blandt øvrige medarbejder,” udtaler Søren Riis i meddelelsen.

I forbindelse med omlægningen siger MetroXpress A/S farvel til chefredaktør Claus Johansen og redaktionschef Signe Bentzen, der begge er fratrådt i dag.

”Det er altid trist at skulle tage afsked med gode og loyale medarbejdere, og vi skylder både Claus og Signe en stor tak for en fantastisk indsats. Men da annoncemarkedet stadig er meget usikkert, bliver vi nødt til at gøre tingene på en anden måde for at sikre en bedre økonomi på 24timer,” udtaler Søren Riis.

Jakob Høyer, ansvarshavende chefredaktør for metroXpress, er indtil den nye redaktionelle struktur for MetroXpress A/S er fastlagt, konstitueret som ansvarshavende chefredaktør for 24timer.
 
- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu