Her er Constructive Institutes ti nye fellows

Journalister, forskere og redaktører er blandt titlerne på de ti nye fellows, der næste år skal i dybden med forskellige projekter inden for den konstruktive side af journalistikken.
Ulrik Haagerup er direktør i Constructive Institute, der i dag offentliggør navnene på sine ti nye fellows. | Foto: Pr / Constructive Institute
Ulrik Haagerup er direktør i Constructive Institute, der i dag offentliggør navnene på sine ti nye fellows. | Foto: Pr / Constructive Institute

Det næste år bliver arbejdspladser som Jyllands-Posten, Politiken, TV 2 Øst og Fyens Stiftstidende erstattet med Aarhus Universitet for de ti nyudnævnte fellows under Constructive Institute. Det fremgår af en meddelelse.

De nye fellows får et års betalt akademisk ophold på universitetet, hvor de skal grave sig ned i forskellige projekter, der med konstruktivt fortegn kan være med til at nytænke journalistikken.

Blandt navnene på de nye fellows er Tanja Nyrup Madsen, tidligere ansv. chefredaktør på Mandag Morgen, som vil undersøge, hvordan mediers tilgang til systemændrende ideer og innovation påvirker offentlighedens opfattelse af muligheder for en positiv fremtid. 

Thomas Buhl, der er politisk redaktør på DR Nyheder, vil granske etiske dilemmaer i samfundet og sundhedssektoren, og hvordan medier kan dække sektoren konstruktivt.

Feltet af fellows er varieret med folk fra forskellige hjørner af det redaktionelle arbejde rundt om på danske medier. Du kan se listen herunder.

Dertil er Finland for syvende gang repræsenteret i gruppen af fellows i skikkelse af Noora Mattila, der er podcastproducer i det daglige. Hun vil i sit projekt undersøge muligheder for, hvordan journalistiske medier kan reagere konstruktivt på misinformation på sociale medier.

Fellowship-legaterne er finansieret af TrygFonden, Novo Nordisk Foundation, Industriens Fond, William Demant Fonden og Helsingin Sanomat Foundation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu