Ekstra Bladet finder ny graverchef i eget hus

Politisk redaktør på avisen bliver fremover også graverchef.
Janus Østergaard bliver graverchef på Ekstra Bladet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Janus Østergaard bliver graverchef på Ekstra Bladet. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det bliver politisk redaktør på Ekstra Bladet Janus Østergaard, der fremover skal være chef for Ekstra Bladets gravergruppe. Det skriver han på Linkedin.

Janus Østergaard har flere års erfaring fra Ekstra Bladet, senest som politisk redaktør. Den rolle vil han varetage samtidig med rollen som chef for gravergruppen, skriver han. Han kalder det en ”ekstremt spændende opgave.”

Han overtager chefansvaret for gravergruppen fra Thomas Foght, som stopper på avisen, fordi hans kone har takket ja til et job i Kenya, hvor han flytter med.

Han fratræder ved udgangen af juli og vil efter sommerferien etablere sig som freelance-korrespondent med base i Kenyas hovedstad, Nairobi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu