SMVdanmark får ny kommunikations- og pressechef

Den nye chef har tidligere bl.a. været pressechef i Radikale Venstre og sektionsleder for kampagne og presse i Sundhedsstyrelsen.
Han overtager stillingen fra David Elmer, der i januar skiftede til et job som pressechef i Rockwool Fonden. | Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Han overtager stillingen fra David Elmer, der i januar skiftede til et job som pressechef i Rockwool Fonden. | Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

SMVdanmark får 1. april Asbjørn Lindsø som ny kommunikations- og pressechef. Det skriver erhvervsorganisationen for små- og mellemstore virksomheder i en pressemeddelelse.

Den nye kommunikations- og pressechef har bl.a. tidligere været pressechef i Radikale Venstre og sektionsleder for kampagne og presse i Sundhedsstyrelsen. 

”I Asbjørn Lindsø får vi en profil, som både har arbejdet med presse, kommunikation og politisk interessevaretagelse på højt niveau flere steder, og som kender politik indefra fra sin tid på Christiansborg,” siger Jakob Brandt,” adm. direktør for SMVdanmark i meddelelsen. 

Asbjørn Lindsø ser frem til at begynde arbejdet. 

”De små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Jeg har enorm respekt for den virkelyst og innovation, som findes her. Derfor ligger der for mig også en virkelig vigtig opgave i at sikre, at SMV’erne får sat sig igennem i den offentlige debat. Den opgave, synes jeg SMVdanmark har løst på bedste vis, og jeg glæder mig til at komme i gang med at finde veje til at gøre det endnu bedre” siger han. 

Han overtager stillingen fra David Elmer, der i januar skiftede til et job som pressechef i Rockwool Fonden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu