Aller henter ny adm. direktør til eventselskab

Der bliver skiftet ud på direktørposten i det unge eventselskab Alive, som er ejet af Aller Media. Ny direktør er fundet internt.
Foto: Aller Media/PR
Foto: Aller Media/PR

Jonas Frydenbjerg Oddersmose er udpeget som ny adm. direktør for Alive, der er en del af bladhuset Aller Media. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Det unge eventselskab er ikke et nyt bekendtskab for Jonas Frydenbjerg Oddersmose, 33. De seneste 2,5 år har han været projektleder i Alive, hvor han har haft det overordnede ansvar for B2B-events.

Derudover har han gennem de seneste 12 år arbejdet med events for bl.a. konsulenthuset Deloitte samt Copenhagen Infrastructure Partners, oplyser Aller. Han tiltræder 1. juni.

Han afløser hidtidige adm. direktør Jesper Hartley. Aller oplyser ikke, hvad Jesper Hartley skal.

Alive blev undfanget som nyt selskab under Aller-koncernen i efteråret 2019 med henbik på skulle stå bag events med eksterne partnere og Aller Medias egne events. Få måneder senere - i foråret 2020 - blev al eventaktivitet lukket ned, da coronapandemien ramte.

Alive kom ud af sit første regnskabsår, som udløb 30. september 2020, med et underskud på 5,6 mio. kr. efter skat. Kun en kapitalindsprøjtning fra Aller på seks mio. kr. har holdt selskabet oven vande.

I eventselskabets regnskab fremgår det desuden, at det endte med et bruttotab på 132.000 kr. og dermed ingen indtægt at betale lønomkostningerne af. De beløb sig til 6,9 mio. kr. for gennemsnitligt 10 ansatte. Selskabet afslører ikke omsætningens størrelse.

Allers eventselskab gik i rødt: "Vi er i virkeligheden sat et år tilbage og starter lidt forfra" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu