Bureau udvider med tidligere Venstre-ansatte

To tidligere Venstre-ansatte bliver en del konsulentholdet i kommunikations- og public affairs-bureauet Rud Pedersen.

27-årige Camilla Søe og 29-årige Jeppe Thode rykker til kommunikations- og public affairs-bureauet Rud Pedersen som konsulenter. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Camilla Søe er hentet hos kommunikationsbureauet Goll Impact, der i sidste måned meddelte, at man var ved at lukke ned. Hun har tidligere været kandidat for Venstre til regionsrådsvalget efteråret 2017 og ansat i kommunikationsbureauet Republic.

Også Jeppe Thode tidligere været ansat i Venstre i partiets Center for Kommunikation og Politik, inden han skiftede til en stilling som fuldmægtig i Søfartsstyrelsen, hvorfra han nu rykker videre til Rud Pedersen.

Det fremgår ikke, hvornår de to nye konsulenter tiltræder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu