Ekstra Bladet slipper af med gammel Falbert-aftale

Erhvervsmanden Peter Forchhammer skal ikke længere have 25.000 kr., hver gang Ekstra Bladet omtaler ham, lyder Landsrettens dom i dag.
Per Fanefjord Laursen

Siden 2001 har den tidligere milliardær Peter Forchhammer holdt på, at hver gang Ekstra Bladet nævnte hans navn, skulle han have 25.000 kr. i erstatning.

Peter Forchhammer har gennem årene henvist til en gammel aftale, som blev indgået mellem ham og avisens daværende chefredaktør Bent Falbert.

Byretten gav sidste år erhvervsmanden medhold i at han kunne indkassere penge, hvis Ekstra Bladet bragte hans navn i deres artikler. Men den dom omstødte dommerne i landsretten i dag, da de mente, at aftalen for længst var udløbet.

“Det er en sejr for ytringsfriheden. Ingen skal kunne lukke munden på vagthunden. Det er vores pligt at holde øje med platugler og andet godtfolk og skrive om dem. Hvis man er utilfreds med vores arbejde, må man gå til Pressenævnet eller lave et civilt søgsmål mod os,” siger chefredaktør Poul Madsen til Eb.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu