Fusioner og opkøb i mediebranchen skal kunne forhindres, hvis de skader mangfoldigheden i medierne. Det anbefaler den højtstående ekspertgruppe, der i januar afleverede en rapport om mediefrihed og -pluralisme til EU-kommissionens vicepræsident Neelie Kroes.

Rapporten, der er blevet grundigt udskældt for at foreslå EU-kontrollerede pressenævn med ret til at uddele bøder og fyre journalister, anbefaler, at de nationale konkurrencemyndigheder aktivt holder øje med mangfoldigheden i medierne.

Det vil være en fundamental ændring i Danmark. Konkurrencerådet forholder sig udelukkende til, hvordan opkøb og fusioner vil påvirke markedet og konkurrenterne - om der skabes dominerende kommercielle positioner eller ligefrem monopoler. Der er ikke særlige hensyn, når det kommer til medievirksomheder.

En EU-stramning kan give problemer for en presset branche, hvor netop konsolidering er en måde at overleve på, mener brancheforeningen Danske Medier.

”Der er historiske eksempler på, at man med fusioner og konsolidering kan holde liv i medier, der ellers ville forsvinde. Vi ønsker ikke, at man med rigoristiske mediekonkurrenceregler i EU spænder ben for en naturlig udvikling i mediebranchen," siger direktør i Danske Medier, Ebbe Dal, med henvisning til, at mediebranchen - og især dagbladene - de seneste år har været præget af en lang række små og store fusioner.

Kommissionen prøver igen 
Det er ikke første gang, at EU har debatteret regler for medieejerskab. To - tre gange har kommissionen foreslået tværnationale regler for ejerskab, fortæller juraprofessor med speciale i medier ved Aalborg Universitet og medlem af Konkurrencerådet, Søren Sandfeld Jakobsen.

Problemet er, at der flere steder i EU er problematiske ejerskaber. Bagtæppet for den aktuelle rapport er blandt andet et britisk marked domineret af Rupert Murdochs News Corp., et italiensk mediemarked, hvor Berlusconis medier har en usædvanlig dominerende, og på mange måder politisk problematisk rolle, og et tysk mediemarked med gigantiske koncerner som Springer.

Ekspertgruppen påpeger, at der er en naturlig tendens til øget ejerskabskoncentration i mediebranchen, og til krydsejerskaber, hvor nøglespillere har andele i mange medietyper og relaterede selskaber. Det bør reguleres, anbefaler gruppen og foreslår regelmæssige, vurderinger af mangfoldigheden. Og at nationale konkurrencemyndigheder tager hensyn til pluralismen.

Danske Medier frygter, at EU med ovennævnte eksempler in mente vil regulere efter laveste fællesnævner.

"Man ønsker at ramme lande som Italien, men man rammer det flertal af lande der har en duelig presse og en velfungerende mediebranche. Vi har allerede en fortræffelig konkurrencelovgivning i Danmark," siger Ebbe Dal.

Nogle lande, som eksempelvis Norge og Storbritannien har allerede særlige regler for medieejerskaber.  

Europas medier har behov for beskyttelse
Der er en risiko for, at regler, der giver mening i Italien er skadelige i Danmark., men EU’s ambition om at beskytte – og dermed regulere – mangfoldigheden kan dog være nødvendig for de europæiske mediemarkeder, siger professor Søren Sandfeld Jacobsen.

”Bekymringen er reel nok for et lille marked som det danske. Men jeg er uenig i den bastante afvisning af regulering - den er en rygmarvsreaktion,” siger Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet.

Det er nødvendigt at tage hensyn til, at medierne også er private virksomheder, der skal overleve på et benhårdt marked, hvor det er vanskeligt at tjene penge på indhold, hvis ikke man har forskellige platforme at sprede det på, siger han. Der er brug for, at spillerne kan vokse sig så store, at de ikke bliver kvalt.

Men afviser man enhver indblanding fra EU, kan det få alvorlige konsekvenser, siger Søren Sandfeld Jakobsen. For, som rapportens forfattere også påpeger, i horisonten lurer udefrakommende, pengestærke mediegiganter som Apple, Facebook og Google.

”Det er vigtigt med en kommercielt stærk og mangfoldig mediebranche i Europa. Her kan EU spille en rolle, og hvis man blot frakender EU og kommissionen enhver kompetence på dette felt, så frygter jeg, at vi kan lide skade. Vi risikerer, at det europæiske mediemarked bliver kørt over af store internationale spillere, som Apple, Google og Microsoft,” siger han.

Den trussel bliver uoverskuelig, hvis giganter som Apple eller Facebook, der i forvejen høster stigende andele af annonceomsætningen, tager det næste skridt og ikke bare distribuerer  men også producerer indhold.

”Den tredje content-bølge kan ramme medierne og journalistikken. Det er også det, EU gerne vil forebygge ved at styrke pluralismen. For et svagt, smalt mediemarked er et lettere offer for dem, der kommer udefra,” siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Kommissionen må arbejde forsigtigt
Endnu er der kun tale om en række forslag. Hvordan de konkrete direktivforslag kan ende med at se ud, er meget uklart. Kommissionens vice-præsident Neelie Kroes har indkaldt til høring og debat.

Danske Medier forventer, at blandt rapportens mange anbefalinger vil netop medieejerskabet blive på agendaen. 

”Vi er nødt til at forholde os til det faktum, at rapporten vil få betydning,” siger Ebbe Dal. 

Søren Sandfeld Jakobsen forventer, at kommissionen vil gå forsigtigt frem med netop dette forslag, som den forgæves har forsøgt at gennemtrumfe før. Man skal finde en meget fleksibel formulering.

”Hvis kommissionen tør tage det her slagsmål igen, er den klog nok til at gøre det forsigtigt. Ellers bliver det et nederlag som sidst. For alle lande vil komme på barrikaderne, og alle medier vil tvære det ud –med forskellige begrundelser. Berlusconi vil jo også forsøge at banke det ned,” siger han.

Han håber, at kommissionen sikrer sig et oplyst grundlag at lovgive ud fra.

”Lad os få nogle facts på bordet om fusioner og lukninger. Kan man f.eks. påvise at fusioner plager debatten? Er der en redaktionel afsmitning mellem forskellige medier i en koncern?"

- JHT