"DR må simpelthen hurtigere ud af hullerne i den slags sager. Der er ingen grund til at det skal”afsløres” af andre. Man skal ikke kunne skrive ”DR grebet i ….”. DR må selv gøre det hurtigt og effektivt. Og glem alt om at holde det skjult. Dels kan man ikke i længden. Dels vil det gøre det hele endnu værre end den oprindelige skandale."

Citat DR's seerredaktør Jacob Mollerup i klummen "Pinlig iscenesættelse da DR snød DR" - som han skrev for en uge siden. Det var dagen efter, TV Avisen i et indslag om retssagen mod EBH Bank ved en fejl havde brugt iscenesatte billeder af demonstrende lokale borgere med protestskilte – og samme dag, sagen om DR's "demo-fadæse" var eksploderet i medierne.

"Grunden til, at jeg skrev det i klummen, var, at jeg allerede sidst på formiddagen den dag vidste, at det her var en sag, man i ledelsen havde erkendt, var en fejl, og som man ville gå ud og rette. Derfor ærgrede det mig, at man kom lige præcis 20 min. for sent. Læren af det er, at når man i en organisation som DR har erkendt en fejl af sådan en størrelse, så er der i løbet af et kvarter 150 mennesker, der ved det. Det bliver meget hurtigt offentligt tilgængeligt. Skal man være først til at erkende det, så skal man være meget hurtig på aftrækkeren," siger Jacob Mollerup med henvisning til, at BT breakede historien om kl. 12.47 - på et tidspunkt, hvor DR var i gang med at forberede den beklagelse, der senere kom i TV Avisen.

Revser rettekulturen
Seerredaktøren har igennem mange år arbejdet for at forbedre rettekulturen i DR og revsede senest i efteråret public service huset for ikke at rette fejl i indslag og nyheder tydeligt og godt nok.

I tilfældet EBH Bank beklagede DR Nyheder, så ingen var i tvivl om, at der var trådt i billedspinaten. Det fik som bekendt ikke sagen til at gå i sig selv, men til at brede sig i mange andre retninger også. Men isoleret set var rettelsen bestået, mener seeredaktøren.

”Her var ingen i tvivl om, at der var sket en fejl, og at den skulle rettes og beklages. Det, der ofte kan være diskussionen om, er de mindre sager, hvor spørgsmålet er, om det berettiger til en rettelse,” siger Jacob Mollerup, der generelt mener, at der er forskel på rettekulturen hos morgenaviser og elektroniske medier. 

Større operation 
”Der har historisk været en bedre tradition for at rette i aviserne end på radio og tv. Det er relativt uproblematisk at rette en fejl i avisen næste dag, men det er en større operation at bringe en rettelse i radio eller tv," siger Jacob Mollerup, der bl.a. henviser til, at pladsen og prioriteringen i en radioavis er meget anderledes end i en avis, der har flere sektioner og sider at gøre godt med.

Dertil kommer den forfængelighed, der på alle redaktioner kan få redaktører og journalister til at vægre sig ved at indrømme fejl.

”Derfor har man historisk sat baren ret højt for, hvad man rettede og ikke haft den store systematik omkring det. Det har jeg arbejdet vedvarende for at ændre. Dels fordi det principielt var uholdbart, dels fordi det nye mediebillede gør, at man skal være ekstra konsekvent, fordi historierne og dermed fejlene så nemt bliver båret videre til andre platforme og medier,” siger han.

Også de sociale mediers indtog og den mulighed, det giver kilder og interessenter for at fange og påpege fejl, er et aspekt i udviklingen. Jacob Mollerup oplever også, at rettekulturen er under fornyelse både i DR og i andre medier. Det handler især om at strømline og systematisere processen omkring rettelser.

"Udviklingen går i retning af, at man præciserer sine procedurer på grund af den måde nyhedshjulet fungerer, og i DR ligger der lige nu et konkret forslag, som uddyber det ret grundigt," siger Jacob Mollerup.

20 min. kan afgøre
De nye retningslinjer for rettelser skal diskuteres og godkendes af DR’s etikudvalg inden for kort tid. Men de ville ikke have gjort en forskel i forhold til den aktuelle sag om dækningen af EBH-retssagen ifølge seeredaktøren.

"Læren i den her sag er, at når man når frem til erkendelse af en fejl, så skal man ikke tro, at man har en masse tid til at formidle den. Det skal ske så hurtigt som muligt, og 20 min. kan være afgørende, men du kan ikke lave et regelsæt for det, så kommer de til at fylde en telefonbog. Det er mere en erfaring, man skal tage med sig på sin vej og så være klar over, at når det blå blink lyser, så er det altså nu."

Debatten om og afdækningen af forløbet omkring TV Avisens brug af iscenesatte billeder er efter en uges intensiv mediedækning ikke slut endnu. I weekenden skal DR's bestyrelse vurdere den redegørelse om forløbet, som DR-ledelsen har udarbejdet. Hvordan bestyrelse og ledelse går videre derfra og melder ud offentligt, er der foreløbig ingen meldinger om.

- LR