Nordea kraftigt frem på nettet

MediaWatch

Omkring 3 procent af betalingerne foretages i filialerne.

Nordea nåede sit mål for e-banking tjenester sidste år, hvor antallet af e-kunder steg til 3,3 millioner

Netbankkunderne loggede sig på 104 millioner gange, hvilket var en stigning på 23 millioner i forhold til 2001, og antallet af betalinger var mere end 121 millioner, en stigning på 24 millioner.

Målet er at få 3,7 millioner kunder i løbet af i år, oplyser Bo Harald, chef for Electronic Banking.

Harald bekræfter samtidig, at erhvervskunder nu får gavn af den stigende brug af internetbaserede serviceydelser til privatkunder.

E-faktura er et godt eksempel på dette, da det er nemt at bruge og sparer penge for den fakturerende virksomhed.

I Danmark har Nordea Danmark 430.000 e-kunder, en stigning på næsten 70.000 siden sidste år.

Bankforretninger over internettet er vokset kraftigt i Danmark, og antallet af internetbetalinger er vokset med en tredjedel siden 2001.

Udviklingen på dette område er i Danmark gået stærkere end i alle de lande, hvor Nordea er repræsenteret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu