Tele2 ud af norsk 3G-opbygning

MediaWatch

Tele2 har over en længere periode truet med at hoppe af 3G-opbygningen, hvis ikke de norske myndigheder slækkede på licensvilkårene.

Tele2-chefen Lars-Johan Jarnheimer siger ifølge Dagens Industri:

"Norske PTS kræver, at vi skal bygge 1.700 master frem til den 1. december. Og at foretage så stor en investering, når der ikke er nogle telefoner, og derfor ingen mulighed for at få en eneste krone i indtægter, er simpelthen uforsvarligt."

Tele2 vil sandsynligvis tilbagelevere 3G-licensen og virke helt som virtuel operatør i Norge. Telenor kommer herefter til at udnytte Tele2s del af 3G-nettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu