Betalingssystemet løser udbydernes problemer i stedet for kundernes, mener IDC's adm. direktør Per Andersen. Han peger samtidig på, at monopolisering næppe er vejen til danskernes pengepung.

Det første kritiske spørgsmål, man må stille sig er, om danskerne overhovedet er indstillede på at betale for indhold på nettet. Der er få eksempler på, at det kan lade sig gøre. Men de er alle inden for erhvervslivet, påpeger IDC-direktøren.

Problemet med forbrugersegmentet er, at det næsten er umuligt at få folk til at betale for en vare, som de kan få gratis et andet sted. Undtagelsen er, hvis man sidder med en meget snæver og unik indholdskilde.

Monopolisere indhold på nettet

Men bare en enkelt udbyder, der kan se en værdi i at udbyde den samme information gratis, kan ødelægge systemet.

Per Andersen peger på, at IDC har udviklet en metode til at vurdere, hvilke chancer nye teknologier har for at blive en succes på markedet. Der er flere dimensioner på IDC's model, men allerede de tre første udgør en meget væsentlig barriere:

Relativ fordel: Hvilke fordele har mikrobetaling over for eksisterende betalingsmetoder. Ikke ret mange! Som også Dknyt.dk og andre har fundet ud af, kan en informationsservice til erhvervslivet meget bedre håndteres med traditionel abonnementsbetaling.

På det private marked giver mikrobetaling mulighed for at betale "små klumper" af indhold. Men alle ved jo, at det er de samme kilder man anvender igen og igen, så en abonnementsordning som f.eks. "Den Blå Avis" har, er fuld tilstrækkelig for flertallet.

Kompatibel med tidligere metoder/teknologier: Næ, faktisk ikke.

Lav kompleksitet: Udbyderne vil sikkert argumentere med, at systemet er særdeles enkelt. Men det er det ikke ud fra en psykologisk synsvinkel. Vi ved fra tidligere markedsanalyser, at forbrugere hader at betale på en ugennemsigtig måde, hvor de ikke har styr på den månedlige betaling.

Man kan forestille sig forbrugerne tænke, "ja, ja, det koster måske ikke så meget, men det løber jo hurtigt op".

Mikrobetaling bygger på principper som forbrugerne altid har været skeptiske over for, konkluderer Per Andersen. Det er muligvis derfor, at mikrobetaling stadig ikke har slået igennem selv om man har talt om det i mere end fem år.