Napster har tabt 90 procent brugere

MediaWatch

Efter at Napster 2. juli har lukket ned for online-tjenesten med henblik på implementering af ny software, spørger Financial Times nu, om Napster kan genvinde sin popularitet. Softwaren skal til for at forhindre bytte af copyright-beskyttet materiale.

Ifølge Financial Times tvivler mange branchekyndige, at Napster underlagt nye skrappe copyright-bestemmelser kan nå noget der bare ligner tidligere tiders popularitet. Napster havde, da siten kørte bedst, 80 millioner registrerede brugere verden over. Software-filtre har været nødvendige for Napster, der permanent har hængende en stævning fra Recording Industry Association of America (RIAA) over hovedet. Siden februar 2001 skal brugerbestanden været skrumpet med 90 procent til 120.000.

Napster håber på sin side at kunne vende udviklingen gennem indførelsen af en særlig betalings-model. Erc Scheirer fra analysefirmaet Forrester mener imidlertid, at Napster som kommerciel tjeneste ikke vil kunne trække på den popularitet som omgærdede Napster som gratis tjeneste. Dette forhold er dog ifølge Scheirer ikke så vigtig for hovedinvestoren Bertelsmann, der har kunnet lære meget af Napster.

Napster II kommer til at konkurrere med gratis musikbytte-tjenester som Aimster og Audiogalaxy eller i Europa Kazaa og MusicCity.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu