Debitel bejler til TDC's Talkline

MediaWatch

Det Tele Danmark-ejede tyske Talkline er attraktiv grundet det godt udbyggede mobil-net og de 1,5 millioner kunder. Derfor vil prisen også - ifølge brancheiagttagere - ligge i størrelsesordenen 300-1.500 Deutschmark per kunde. Eller med andre ord mellem 450 millioner og 2,25 milliarder Deutschmark.

Som grunde til at det amerikansk-kontrollerede Tele Danmark (TDC) nu vil sælge Talkline angiver Financial Times, at hovedaktionæren SBC overordnet er ved at trække sig ud af Europa. Herudover kommer det forhold, at Talkline ikke er så overskudsgivende som det plejer. I 2000 reduceredes bruttoresultatet fra 50 millioner til 37 millioner Euro.

Med købet af TDC's Talkline vil Debitel kunne overskride den psykologiske grænse på 10 millioner kunder. Debitel har p.t. aftaler med 9,4 millioner kunder. Da Mobilcom i reglen har betalt sin ekspansion med aktier uden stemmeret, mener Christian Bidstrup, Enskilda Securities, at SBC har tabt interessen for at sælge til netop Mobilcom.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu