Telenor en ny og moderne medieaktør

MediaWatch

Forhandlingerne mellem SBC og Telenor om SBC's aktiepost i TDC blev en kortvarig affære. Baggrunden for et sådant "intermezzo" kan der være mange kvalificerede gæt på, men måske fandt nordmændene hurtigt ud af, at der ville være en alt for høj pris forbundet med at overtage TDC og den ellers veletablerede position som TDC stadig besidder i Danmark. En for høj pris taget i betragtning af at Telenor på visse nøgleområder faktisk allerede er relativ godt positioneret i Danmark.

På både mobilmarkedet og på TV-markedet har Telenor således et særdeles godt fodfæste i Danmark, og hvorfor så overtage TDC, når man på to af fremtidens absolutte nøgleområder - mobiltelefoni og TV/underholdning - allerede er godt inde på markedet? Dét er én blandt mulige forklaringer, men den giver i hvert fald mening.

Hvor det er alment kendt, at Telenor er hovedaktionær i mobilselskabet Sonofon, er det overraskende hvor lidt opmærksomhed, der har været på Telenor's enorme kompetence og markedsposition på TV-området.

I lighed med TDC har Telenor defineret telefoni, mobilkommunikation og Internet som de centrale genstandsfelter for fremtidens konkurrence og investeringer. Men i modsætning til TDC repræsenterer aktiviteter inden for TV og underholdning i tillæg et relativt stort strategisk forretningsområde for Telenor, idet tjenester baseret på distribution via TV til private husstande igen og igen bliver fremhævet som et af Telenor's primære fremtidige satsninger. Og en gennemgang af Telenor's ejerskaber på området viser, at der ikke er tale om løs snak.

Telenor Broadband Services består i dag af fire hovedområder, hvoraf Broadcasting delen er langt den største. De fire områder fremgår af nedenstående:

1. Broadcasting

Trods løse rygter om det modsatte tyder alt på, at Telenor satser på at beholde sin ejerandel i Canal Digital, som i de seneste to år har oplevet en voldsom vækst i antallet af TV-pakker til parabolkunder i de fire nordiske lande. Selv om Canal Digital er i intensiv konkurrence med ærkerivalen fra Viasat, hvilket medfører stigende omkostninger til rettigheder og markedsføring, vurderer de fleste analytikere, at en fusion mellem Canal Digital og Viasat ikke er sandsynlig.

Både Canal Digital og Telenor Vision har i de seneste 18-24 måneder opbygget en stærk position i Danmark. Canal Digital konkurrerer med Viasat om lederskabet på levering af digital-TV til Danmark's mere end 400.000 parabol husstande, og Telenor Vision har gennem erhvervelse af rettigheder til en række satellit-TV kanaler en voksende markedsandel på det kabel-TV marked, som ligger uden for TDC og Telia Stofa. Selskabet Telenor Avidi er sammen med Telia's Comhem og TDC's OnCable de eneste nordiske kabel-TV selskaber, som har lanceret digital-TV.
Desuden indeholder Broadcasting forretningsområdet krypterings teknologien Conax, Telenor Satellites som ejer det meste af den populære satellit position 1 grad vest samt Coloursat som sælger satellit-TV kanaler over hele Europa. Tre lukrative forretningsområder, som er med til at give Telenor en enestående position i Norden.

2. Satellite Mobile Communications

3. Satellite Networks

4. Indhold og Interaktive tjenester

Desuden har Telenor i lighed med andre store internationale medieselskaber udviklet en interaktiv portal, som er etableret under navnet Zonavi. I fremtiden er det tanken at Zonavi skal kunne tilbyde interaktive digitale tjenester til alle tænkelige distributionsformer indenfor primært spil, e-commerce, tips og e-mail.

Ved således at beherske en række af de væsentlige elementer i de elektroniske mediers værdikæde er Telenor Broadband Services rykket op på en af førerpositionerne på det nordiske mediemarked.

Fremtidens strategiske udfordringer vil ligge på indhold (content) og distribution, og her synes Telenor særdeles godt rustet ved at have rettigheder til en lang række tjenester på parabol- og kabel-TV markedet i samspil med ejerskabet til diverse distributionsformer på både satellit og kabel/bredbånd markedet.

BAGGRUND: I en vis ubemærkethed har Telenor's datterselskab - Telenor Broadband Services - bevæget sig op blandt de absolutte mediegiganter i Norden. Hvor det er alment kendt at Telenor er hovedaktionær i mobilselskabet Sonofon, er det overraskende hvor lidt opmærksomhed, der har været på Telenors enorme kompetence og markedsposition på TV-området.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu