2M har fået nok af dotcom

MediaWatch

Konsekvensen af konjunkturnedgangen er, at man hos 2M Invest ikke længere vil investere i forretningsplaner der udelukkende baserer sig på dotcom-konceptet.

2M's nuværende dotcom-investeringer befinder sig ifølge dagbladet Børsen i den del af porteføljen som kaldes "e-business", hvor man p.t. har 83 millioner ude at svømme.

Herudover kommer investeringer for næsten 250 millioner kroner i selskaber som er underleverandører af service og teknologi.

2M har de seneste år investeret over 110 millioner kroner. Største fejltagelser har været musikforretningen Boxman og legetøjssitet Toycity.

Bedre held har 2M Invest haft med rejsebureauet Travis.com og Haburi.com, der sælger prisbilligt mærkevaretøj. I Travis er der investeret 17 millioner. Hos Haburi er der investeret 34 millioner kroner.

Ingen af de to er der foreløbigt overskudsgivende.

Managing director Søren Jonas Bruun, 2M Invest, understreger overfor Børsen, at 2M fremover kun interesserer sig for virksomheder, der viser, at de forstår at tjene penge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu