Frasalg af fabrikker kan være fatalt

MediaWatch

Professor Jan Kubes, International Institute for Management Development (IMD) i Lausanne, mener at det er uklogt af de store IT- og telekoncerner at frasælge fabrikker og produktionskapacitet. Med henvisning til den britiske automobilindustri mener professoren, at outsourcerne på sigt risikere at dø.

Kubes mener at frasalgsdillen for at skabe en kortsigtet økonomisk gevinst er så fejlanbragt, at det nu gælder for koncerner som Ericsson, Philips og Alcatel om at købe fabrikkerne tilbage igen!

Ifølge Børsen frygter professor Kubes, at koncernerne vælger den nemme vej ved at forbedre resultatet ved blot at sælge ud af aktiverne. Ved at skaffe sig af med produktionsmidlerne afskærer man samtidig sig selv fra at implementer egne strategier i produktionsapparatet. Man sælger knowhow som er basis for ens produktion.

Kubes mener, at koncernerne kan komme i en situation, hvor underleverandørerne er stærkere end koncernerne selv. Magtforholdet er afgørende for hvor pengene tjenes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu