Købers marked i IT-branchen

MediaWatch

Ifølge Jyllands-Posten underbyder IT-virksomhederne hinanden i en volumensyge, der generelt får branchen til at bevæge sig mod underskud.

IT-branchen er med hensyn til indtjening så usund, at virksomhedernes indtjening fra 1999 til 2000 fald fra 20 til 14 kroner for hver 1.000 kroners omsætning. Regnskaberne viser, at hvor omsætningen steg med 18 procent, faldt den primære indtjening med 19 procent. Adm. direktør Edward O'Hara, Giga Information Group, trøster med, at IT-branchen meget sjældent har tjent penge.

Ovenstående gælder dog ikke for virksomheder som TDC og GN Store Nord, der har profiteret af frasalget af Sonofon.

IT-virksomhederne har ifølge O'Hara problemer med, at nye produkter kun kan sælges i løbet af nogle få måneder. Herudover kommer krav om, at de er nødt til at investere 10-12 procent af overskuddet i forskning og udvikling.

At det kan lade sig gøre at tjene på IT viser Microsoft, der globalt tjener 43 øre for hver solgt krone. Det er imidlertid så kostbart at konkurrere på det generelle område, hvor Microsoft bevæger sig, at adm. direktør i Oracle Danmark Peter Perregaard anbefaler at virksomheder specialiserer sig yderligere.

Peter Buchwaldt, Dans Dataforening, mener, at situationen vil føre til færre konkurrenter og dermed højere priser.

Edward O'Hara henviser til, at tingenes tilstand ikke får nye enterprenører til at holde sig tilbage. 100 gange flere ønsker i dag at starte nye IT-virksomheder end for 10 år siden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu