Udenlandske fiaskoer for svensk IT

MediaWatch

Af største handler opregner Dagens Industri Adcores køb af Berens Partner for 1,9 milliarder svenske kroner, Framfabs tilegnelse af tyske Mindfact for 500 millioner kroner og Icon's køb af amerikanske Nicholson for 550 millioner kroner.

Konsulentekspert Bo Frederiksson, Nordea Securities, mener nu, at virksomhederne har haft alt for travlt med at etablere brohoveder. Hvilket igen er forklaringen på branchens vanskeligheder i dag.

Frederiksson mener, at det er knap så heldigt, når Adcore nu vil sælge hele sin udenlandske portefølje af selskaber for 30 millioner svenske kroner plus en aktieoption på 20 procent i de nye selskaber. Siden 1999 har Adcore brugt 3,1 milliarder kroner på opkøb, heraf 235 millioner kroner i kontanter. Selskaberne Netmill og Groupe G har man betalt 300 millioner kroner for - og igen solgt for en krone hver!

I modsætning til Framfab og Mind har Cell og Icon beholdt de fleste opkøbte selskaber. Utilfredsstillende prognoser for Icons tilegnelse af Metadesign i London og Corebit i København har indirekte ført til koncerndirektør Uld Dahlstens fyring.

Cell lider så meget af at have forkøbt sig, at det i 2001 må af med 73 millioner kroner i kontanter for tillægsydelser i forbindelse med opkøb under IT-haussen. At der næste år tilsvarende skal betales 36 millioner kroner, har nu fået Cell til at bede ejerne om flere penge - med kursdyk til følge.

Vinderne i dette spil har været investmentbankerne, der med uerfarne IT-ledere har haft let spil. For fusionen mellem Connecta og Information Highway tog "rådgiverne" 68 millioner kroner, hvilket er 17 procent af den nuværende børsværdi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu