Mobilmarkedet i modvind

MediaWatch

Ifølge Erhvervsbladet regnede branchen tidligere med, at kunne få over 600 millioner mobiltelefoner på verdensplan i år mod 405 millioner sidste år. I takt med at USA er trådt bag om dansen, er tallet imidlertid blevet kraftig nedjusteret.

Situationen er nu den, at med fyldte lagre har producenter som Nokia, Ericsson og Motorola nu travlt med at komme af med indholdet på lagerhylderne.

Salget er ydermere hæmmet af, at forbrugerne er blevet skuffede over wap-telefonerne, hvor den første generation har vist sig klodsede og langsomme.

Ericsson er derfor i en situation, at man mister millioner på at sælge mobiltelefoner. Pengene hentes i stedet ind på netværksløsninger, og man har indgået aftale med Sony for at kunne udvikle en model, som kan tiltrække nye købere.

Producenterne håber nu inderligt på, at den nye GPRS og UMTS-teknologi kan tilbyde konsumenterne så mange nye funktioner, at de vil slå til som købere.

I går kunne GSM Association således meddele, at man er blevet enig om en fælles standard - M-Services - som skal gøre denne teknologiske opgradering lettere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu