Time på digitalt papir

MediaWatch

Ved hjælp af en såkaldt chatpen, der kan læse og sende de meddelelser man skriver på det digitale papir, kan man maile og faxe direkte fra papiret. Ifølge Berlingske Tidende skal man bare skrive en mailadresse og efterfølgende afkrydse feltet "Send". Meddelelsen vil kort tid herefter melde sig på en computerskærm eller mobiltelefon - akkurat som den blev skrevet på det digitale papir.

Den avancerede mulighed kommer i forlængelse af, det markedspres de handy Palm Pilots og Nokia Communicator har lagt på de to danske producenter af sofistikerede planlægningsværktøjer. Med kalendere trykt på digitalt papir får man nu både muligheden af at skrive på gammeldags manér - og samtidig opdaterede sin computerbaserede kalender så kolleger kan holde sig ajour med éns personlige planlægning.

Selv om såvel Time Systems og Time Manager har prøveeksemplarer klar af den digitale kalender er en kontrakt med Anoto stadig ikke underskrevet. Anoto agter at introducere chatpen og digitalt papir i Sverige i løbet af efteråret i samarbejde med Ericsson. Med hensyn til Danmark har Anoto selv nævnt Sonofon som en mulig samarbejdspartner. En introduktionspris på 2.000 svenske kroner er nævnt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu