XP Office ikke nok til at øge salget

MediaWatch

Ifølge de analytikere Blomberg har talt med, vil XP Office ikke være nok til at det vigende PC-salg pludselig begynder at stige. Tværtimod vil Office-brugere, der mærker de ligeledes vigende konjunkturer, være tilbøjelige til at holde fast ved en eksisterende løsning.

Prognoserne skal ses i sammenhæng med at Microsoft henter mere end en tredjedel af sin årlige omsætning på omkring 25 milliarder dollars fra Office-pakkerne. Ikke overraskende har Microsoft nægtet at udtale sig om salgsforventningerne til den nye pakke.

PC-industrien sætter i stedet for XP Office deres forhåbninger til styresystemet Windows XP, der lanceres den 25. oktober.

Udover nemmere adgang til fælles projekter udmærker XP Office-pakken sig gennem tale-gengivelses-funktioner. Det nye produkt har også en egenskab kaldet "smart-tags". Hvis man eksempelvis indtaster et firmanavn, vil en menu, der vil kunne lede brugeren til finansielle data, dukke op.

Skønt markedet vil være tilbageholdende, tror analytikeren Kenn Smiley, Giga Information Group, at flere end halvdelen af erhvervskunderne vil tilegne sig XP Office det første år af produktets levetid. Smiley siger, at hvor omkring 40 procent af de aktuelle amerikanske Office-brugere bruger Office 2000, bruger flere end halvdelen Office 97, mens fem til ti procent stadig anvender Office 95.

Ifølge Smiley arbejder Microsoft på at tage 30 procent mere for Office XP fra de erhvervskunder, der ikke har opgraderet inden 1. oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu