Nyrup afvisende overfor Finn Helmer

MediaWatch

Efter at superiværksætteren Finn Helmer i sidste uge rettede en skarp kritik mod regeringens nye skatteregler, har statsministeren ifølge Berlingske Tidende taget til genmæle overfor den succesrige erhvervsmand. Nyrup mener, med henvisning til den vulgære rigdom i Moskva, at man ikke skaber dynamik i et samfund ved at hælde guld ud over hovederne på folk.

Helmer, der byggede Giga op fra grunden og senere afhændede chip-producenten til Intel for ti milliarder kroner, mener med sigte på Nyrup, at der er for meget misundelse i Danmark. Folk betaler i forvejen skat af en normal løn.

Ifølge Finn Helmer, der kender til aktieoptioner fra USA, vil de formuer IT-virksomhedernes dygtige medarbejdere skaber gennem aktieoptioner og warrants bliver geninvesteret i nye iværksættervirksomheder. Hvis opstarten af en ny virksomhed går galt, får medarbejderne intet ud af deres aktieoptioner.

Poul Nyrup er ifølge Berlingske ikke ked af, at Finn Helmer og andre rejser til USA for at starte nyt. Finn Helmer mener dog, at der ville have været et minus på ti milliarder kroner på betalingsbalancen, hvis han ikke var blevet hjemme og havde udviklet Giga.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu