Sveriges Radio følger med DAB strategi

MediaWatch

I Sverige er DAB sendenettet allerede næsten helt landsdækkende, men det er først nu at SR følger efter, skriver radionyt.com.

SRs direktion har netop besluttet, at man vil sætte fuld fokus på programudviklingen og det indebærer blandt andet lancering af nye digitale radiokanaler. Der planlægges flere nye kanaler: En ny ungdomskanal, for de helt unge og "SR Mer" til lancering i sommeren 2002. Nu til efteråret vil man dog forsøgsvis sende i en uge for at vurdere programsammensætningen.

Endelig er en "Öresundskanalen" i støbeskeen. Den skal i givet fald skabes i samarbejde mellem de to public service regionalradioer på hver sin side af Øresund.

I løbet af sommeren afgøres det, hvilke kanaler SR vil satse på, og til efteråret gennemføres der forsøg med de forskellige formater, hvorefter den endelige afgørelse træffes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu