Windows 2002 og XP udskydes måske

MediaWatch

Ifølge CNET var planen ellers, at Windows XP skulle ud i butikkerne 29. oktober. Ikke mindst PC-fabrikanterne har set frem til produktnyheden som man mener vil puste liv i et skrantende salg.

Det er dog blot halvanden uge siden, at Microsoft angiveligt skal have meddelt et par PC-fabrikanter, at man nu udskyder leveringen af den såkaldte Gold-kode fra juni til første uge af august. Hvis det ikke lykkes at lancere Windows XP i dette lille tidsspand, kan lanceringen blive udskudt seks måneder indtil begyndelsen af 2002. Microsoft er ifølge CNET bange for, at lanceringen af Windows XP skal kollidere med introduktionen af den med spænding imødesete spilkonsol, Xbox, der er udset til at komme til efteråret.

Med et markedsføringsbudget på 500 mio. dollar er Xbox en af Microsofts hidtil dyreste satsninger.

Windows 2002, der henvender sig til servermaskiner med meget store krav til tilgængelighed, ydelse og skalérbarhed, risikerer også at blive forsinket - til første halvår af 2002.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu