Goldman: T-Online overgår forventning

MediaWatch

Bedømmelsen falder i forlængelse af, at tyske T-Online nu henter 86 procent af omsætningen på Internet-opkoblinger. Selv om tabet på T-Online-aktien sandsynligvis bliver større i år end sidste år, hvor det beløb sig til minus 0,34 Euro, er analytikerne generelt positive. Årsagen er den stigende markedsandel T-Online henter på markedsføringen af bredbånds-teknologien T-DSL.

DSL-kunder er ifølge Handelsblatt meget attraktive for T-Online, da det sparer 0,0153 DM pr. minut per. DSL-opkobling.

Analytikerne fra investeringsbanken advarer imidlertid samtidig investorerne mod at overvurdere portal-forretningen, der i 1. kvartal 2001 kun udgjorde 11 procent af den samlede omsætning. Analytikerne mener, at den generelle globale økonomiske afmatning i første omgang fører til dalende reklameindtægter. Senere på året forventer Goldman Sachs en ny stigning i reklameindtægter, men opfordrer alligevel T-Online til at reducere sit omkostningsniveau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu