Walmart.com ind på USA’s Top50

MediaWatch

Blandt de nye i den amerikanske Top50 er online-udgaven af supermarkedskæden Walmart, Walmart.com, der er røget ind på listen som nummer 41 med 7,1 mio. besøgende - en stigning fra 4,6 mio. brugere i november. Walmarts debut på listen falder sammen med selskabets solide satsning på online-reklamer, skriver Media Metrix i en pressemeddelelse.

AOL havde i julemåneden flere end 60 mio. amerikanske brugere, mens Yahoo og MSN havde hhv. 54 og 55 mio. besøgende. På den globale Top 50 indtager de samme tre giganter førstepladserne. Blot i en anden rækkefølge: Microsofts forskellige internationale websider ligger som nummer et med over 90 mio. brugere, mens Yahoo og AOL har hhv. 87 og 85 mio. internationale brugere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu