Auktion for både de gode og de onde

MediaWatch

Der er muligheder for både de gode og de onde, når Børnehjælpsdagen i dag kl. 10.00 åbner dørene for en velgørenheds-auktion på www.netauktion.dk/robinson,

For de gode er det selvfølgelig en kærkommen lejlighed til at kombinere velgørenhed med et personligt møde med et af de nye medlemmer af det danske jet-set. Og for de onde er der næsten ingen begrænsninger. Pia, Birger, Frank, Kim, Christina og årets Robinson Sonny har alle vist sårbare sider under Ø-opholdet - og der er næppe tvivl om, at f.eks. en Sonny selv vil komme til lommen, hvis han pludselig har udsigt til at få sit image som kvindebedårer ødelagt af en intim bytur med en velvoksen herre…

Auktionen løber frem til torsdag den 11. januar kl. 10:00, hvor den højestbydende på hver af de seks Robinson-deltagere får vished for, hvem der har satset mest på en glad aften i byen med deres udvalgte Robinson-helt.

De glade vindere vil i Københavns-området blive afhentet af ”gevinsten” i en limousine, hvor der over et glas champagne bliver lejlighed til at få brudt isen inden aftenens middag på en af byens gode restauranter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu