Telia analyserer UMTS-afslag

MediaWatch

Telia forklarer sit syn på det svenske Post- og telestyrelses afslag om at tildele koncernen en UMTS-licens og for Telia's egen ageren under ansøgningsprocessen. Telia redegør desuden for de aktiviteter, som der er iværksat efter PTS's offentliggørelse af udbudsresultaterne den 16. december. Herefter vil Telia indlevere en klage over PTS's beslutning. Redegørelsen er sendt ud til samtlige af Telia-koncernens ledere.

Telia indleverede sin ansøgning om en UMTS-licens den 1. september. Herefter svarede Telia på samtlige skriftlige og mundtlige spørgsmål fra PTS vedrørende ansøgningens indhold. Ifølge Telia har PTS ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at der var problemer med ansøgningens kvalitet.

PTS's besked om lørdagen, hvoraf det fremgik, at Telia ikke havde vundet en UMTS-licens i Sverige, kom derfor som en overraskelse for Telia.

PTS besked om lørdagen overraskede Telia, specielt fordi afslaget blev begrundet med påståede brister i den tekniske gennemførsel. Som en konsekvens heraf havde PTS på et tidligt tidspunkt tilsidesat Telias ansøgning uden at underlægge den en fuldstændig bedømmelse.

PTS har genom sin beslutning afskåret ikke bare Telia, men også flere andre aktører med brede erfaringer, kompetencer og finansiel styrke, fra den kommende udbygning af UMTS-net i Sverige. Blandt disse er Deutsche Telekom, Sonera, Telenordia og Telefonica.

Grundigt analysearbejde

Telia har udarbejdet en omfattende analyse af de kriterier, som selskabet står overfor, som et resultat af PTS's beslutning. Der er blevet udarbejdet analyser indenfor følgende fire områder:

- Konsekvenser for Telia Mobile's overordnede forretningsstrategi
- En analyse af Telia's licens ansøgning og PTS's beslutning (to af hinanden uafhængige arbejdsgrupper udarbejder hver sin ansøgning, hvoraf den ene arbejdsgruppe ikke tidligere har været involveret i ansøgningsprocessen)

Analysen har resulteret i en styrkelse af en række vigtige argumenter, som vil blive lagt til grund for blandt andet Telias klage. Det gælder blandt andet:

- Telia har i sin ansøgning om UMTS-licensen forpligtet sig til at skabe fuld dækning over hele Sverige
- Telias forslag i ansøgning er den mest omkostningseffektive, og det vil resultere i de laveste priser for forbrugerne.

Ifølge Telia, så bekræfter analysearbejdet, at Telias nordiske strategi ligger fast. Det indebærer blandt andet en yderligere fokusering på strategierne indenfor den mobile del af koncernen. Det vil sige:

- Telia vil fortsætte med at bestyrke sin position som Nordens ledende mobiloperatør.
- Telia vil udnytte flere handlingsalternativer, for at fuldføre strategien

Forløbet indtil indlevering af klage

Under dette analysearbejde og under formuleringen af klagen, vil Telia ikke løbende offentliggøre information omkring arbejdsgruppernes arbejde. Først når analysearbejdet er afsluttet, og klagen er formuleret, vil Telia offentliggøre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu