Støtte til netundervisning

MediaWatch

Regeringen har bevilget 40 millioner kroner til at etablere Danmarks Virtuelle Universitet (DVUNI) som et koordineringsorgan for danske universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner, der formidler et udbud af videregående uddannelser og efter- og videreuddannelseskurser via fleksibel netbaseret fjernundervisning.

Projekterne skal:

- udnytte og udvikle nye pædagogiske muligheder med de digitale medier som platform, herunder
- være på niveau med de bedste internationale undervisningsforløb på udvalgte områder
- imødekomme flere brugergruppers uddannelsesbehov

Udviklingsprojekterne skal forankres bredt og for at sikre en optimal synergieffekt vil der blive lagt vægt på:

- at projekterne udformes af en flerhed af institutioner evt. organiseret i et konsortium. Fag, der kun udbydes ét sted i landet, anbefales derfor at indgå i et samarbejde med andre fag.
- at private virksomheder og/eller organisationer indgår som partnere i konsortierne

Der udbydes i alt seks til otte store udviklingsprojekter frem til udgangen af 2003. Der udvælges to til tre projekter ad gangen. Projekterne kan opnå økonomisk støtte i størrelsesordenen tre til fem millioner kroner, og det forudsættes, at ansøgerne medfinansierer med mindst et tilsvarende beløb.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu