eBay falder 20 procent på nedjustering

MediaWatch

Det skete da en af Wall Streets mest anerkendte analysevirksomheder - Lehman - ændrede deres anbefaling på aktien fra "køb" til "neutral".

Lehman analytikeren, Holly Becker's tilbagetrækning af sin købsanbefaling på eBay medførte, at eBay åbnede 12,5 procent lavere i handlen før markedets egentlige åbning, og eBay sluttede børsdagen hele 20 procent lavere.

eBay afholdte ellers netop mandag et analytikermøde, hvor selskabet redegjorde nærmere for dets planer om at ekspandere ved at udbyde dets online auktions koncepter og programmel til andre websites og virksomhedsportaler. Men investorerne må således siges at have været hurtige til at levere ring og billede tilbage til deres tidligere Internet-darling.

Det til trods for at eBay i september offentliggjorde, at de forventede at nå en omsætning på tre milliarder dollar i år 2005. En målsætning der vil indebære, at selskabet skal vokse med 50 procent om året i gennemsnit frem til 2005.

- Ved at stille de redskaber til rådighed, som developere har brug for til at skabe applikationer baseret på eBay teknologi, vil eBay blive tæt sammenknyttet til mange eksisterende sites og fremtidige e-handels-projekter, udtalte lederen af eBay Brian Swette.

eBay har i dag mere end 19 millioner registrerede bruger. Men Lehman's Holly Becker mener ikke, at det er realistisk at væksten i antallet af brugere vil fortsætte i samme takt fremover. I sin rapport til investorerne skriver hun i følge CNET:

- Vi tror at størstedelen af antikvitets- og memorabilia samlerne allerede er på eBay, og at nye brugere ikke vil være nær så aktive som eBays oprindelige og inkarnerede brugere.

Endvidere skriver analytikeren, at hun hele tiden har set American Online og Yahoo som de potentielle købere til eBay, men at sandsynligheden for at nogle af disse vil betale en overpris for eBay's værdifulde handelsplatform nu er formindsket med de to selskabers stærkt reducerede aktiekurser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu