Schweiz udskyder 3G-auktion

MediaWatch

Beslutningen kommer efter Tele Danmarks meddelelse om at fusionere to af auktionens tilbageværende fem bydende selskaber, skriver Wall Street Journal.

Tele Danmark har købt de to schweiziske teleselskaber Sunrise og Diax med planer om at fusionere dem til ét selskab. Efter sammenlægningen vil det nye teleselskab være det næststørste på det schweiziske marked - kun overgået af det tidligere telemonopol Swisscom. Dermed er der reelt set kun fire teleselskaber - ud af oprindeligt ti - tilbage til at byde på de fire schweiziske tredjegenerations mobillicenser.

Ifølge de to selskaber, Sunrise og Diax, er det Tele Danmark, som har forenet selskaberne. Planen er, at Tele Danmark vil deltage i den schweiziske auktion via Diax's enhed dSpeed, hvorimod Sunrise ikke længere vil deltage. Hvis Sunrise dropper ud af auktionen, er der tilbageværende kun fire selskaber, som ud over Diax er Swisscom og Vodafone konsortiet, France Telecoms Orange og spanske Telefonica.

Den schweiziske regering overvejer i øjeblikket forskellige alternativer for at afslutte auktionen, og i samme ombæring vil det blive undersøgt, om nogle af selskaberne ulovligt har forhandlet forud for auktionen.

Indtil videre har Børs-markedet reageret negativt på de nye dispositioner, med et fald i forhold til forrige børsdag på 22 point.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu