Medieforsker støtter lokal-TV

MediaWatch

For nylig har DLTV introduceret en rapport i debatten, der beviser at lokal-TV i Danmark betaler den højeste networkafgift i Europa - modsat hvad kulturministeren har hævdet. Nu får brancheforeningen støtte af medieforsker Ole Prehn, Aalborg Universitet, der er en af få eksperter på lokale medier i Danmark og som sidder i kulturministeriet arbejdsgruppe vedrørende lokal radio og TV, skriver Jyllands-Posten.

Ole Prehn har set i rapporten fra DLTV, og han er enig i konklusionen.

Ole Prehn vurderer, at det som beløb er en relativ lille afgift, der ikke desto mindre rammer meget hårdt hos lokal-TV-stationerne. Prehn er dog enig i, at lokal-TV stationer bør betale en afgift for at få lov til at sende i network på statens frekvenser. Han efterlyser en grundigere analyse af forholdene her og i udlandet

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har endnu ikke haft lejlighed til at se på rapporten, men fuldmægtig Jan Opstrup Poulsen i kulturministeriet siger til Jyllands-Posten, at man er skeptisk overfor DLTVs materiale, fordi der ingen kildeangivelser er i rapporten. Desuden svarer oplysningerne ikke til dem, ministeriet fik, da man i april 1999 gennem de europæiske ambassader bad om tilsvarende oplysninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu