Focus på KVX-indexet

MediaWatch

Det ny indeks syntes i starten kun at kende en vej - opad! Siden har det tabt pusten på baggrund af internationale IT-aktiefald og er faldet tilbage til udgangspunktet indeks 1000. Men regnes cirka en måned tilbage, så har de ni selskaber siden 21 august øget deres markedsværdi med mere end 1,5 milliarder kroner.

Ni selskaber, I-Data International, RTX Telecom, Damgaard, Columbus IT Partner, Memory Card Technology, 2M Invest, M & E Biotech, eHuset og Simcorp - har klaret kravene for såvel at blive optaget som for at bevare pladsen på KVX-listen. Kravene er:

- at selskaberne opererer inden for informationsteknologi, telekommunikation, medicin- eller bioteknologi.
- at selskabet skal have en forventet omsætningstilvækst på 20 procent om året.

I modsætning til KFX-indekset, hvor selskaberne kun udskiftes to gange årligt, kan Fondsbørsen til enhver tid indskifte nye vækstvirksomheder på KVX-holdet og lade virksomheder, der har tabt vækstpusten, ryge tilbage på udskiftningsbænken - det vil sige, på listen over øvrige aktier. (Det er måske derfor, at indekset har fået kæle- eller øgenavnet Bobler-listen). Endelig vil selskaber, der vokser sig store på KVK-listen, kunne overgå til KFX-indekset med de 20 største aktier på Københavns Fondsbørs. Det vil typisk ske, når et selskab begynder at nærme sig en markedsværdi på omkring 8 mia. En situation, som i-data ifølge iagttagere kandiderer stærkt til allerede nu med en markedsværdi på tæt ved 6 mia. efter de seneste kursstigninger.

Kort ophold

Klik her for at se grafen i fuld størrelse

Synliggørelse

- Indekset giver os mere synlighed på kurslisten, og jeg tror, at det vil få indflydelse på aktien på længere sigt, udtaler Jakob Schmidt, M&E Biotech, der repræsenterer det eneste medicin- og bioteknologi selskab på listen. Men der er flere bioteknologi selskaber på vej, fortæller han med henvisning til at også vækstbørsen over alle vækstbørser, den amerikanske Nasdaq vækstbørs, har forskningsvirksomheder inden for medicin- og bioteknologi i deres indeks, selvom de notorisk ikke passer ind i fondsbørsernes kriterier med hensyn til omsætning og overskud.

- Vi har konstateret, at vores kurs er steget, men om det skyldes KVX-indekset, er der selvfølgelig ikke nogen, der kan sige noget om, slutter Jakob Schmidt, der dog bekræfter, at der ikke har været væsentlige nyheder fra selskabet i perioden fra starten af det ny indeks.

KVX-Kursudviklingen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu