Reaktion på Tiscali-World Online fusion

MediaWatch

På børsen i Milano steg italienske Tiscalis aktie med 4,64 procent i værdi til 48 euro i dag efter offentliggørelsen af Tiscalis køb af World Online. Derimod mistede World Online terræn da selskabets aktie faldt 17 procent i værdi til 17,20 euro, skriver Financial Times.

World Online's aktieindehavere vil få kontrollen over 43,3 procent af det nye selskab, mens Tiscalis

Tiscalis køb af World Online til 5,9 milliarder euro repræsenterer kun halvdelen af, hvad de oprindelige investorer betalte, da World Online blev lanceret på børsen i marts. Handlen er dermed en påmindelse om den risiko, investorer tager ved skyde penge i unge internetfirmaer.

Kort efter World Onlines lancering på børsen, kom det frem, at den selskabets forrige adm. direktør Nina Brink, havde solgt sin andel af World Onlines aktier til en brøkdel af tilbudsprisen. Nyhed resulterede i at prisen på World Onlines aktier kollapsede.

Målet med fusionen mellem Tiscali og World Online er at skabe Europas næststørste internetudbyder efter T-Online, der er en Deutsche Telekom filial. Tilsammen får de Tiscali og World Online seks millioner abonnenter i Europa. Analytikere er dog kritiske overfor fusionen, idet de mener, at World Online bør finde en stærkere aktør på teleområdet end Tiscali.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu