Efterårssæsonen på det danske TV marked er så småt begyndt, hvilket sædvanligvis betyder, at tilbudene til seerne bliver stærkt forbedret i forhold til sommersæsonen. Og igen i år ser det ud til, at TV-stationerne satser på enkelte, store programmer.

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at TV-seningen i 1. halvår af 2000 lå på et betydeligt lavere niveau end de forgående år. Der har været ganske mange gæt på, hvad årsagen til dette fald i TV seningen kunne være, heriblandt Gallups nye TV-meter panel, øget brug af Internettet, det gode vejr osv. Men tilsyneladende gætter kun få på, at faldet i TV-seningen skyldes, at seerne ikke er tilfredse med udbudet af TV programmer på de stationer de har til rådighed.

Det er da også langt fra beviseligt, at faldet i TV-seningen alene kan tilskrives programplanerne, men det ser ikke desto mindre ud til, at der er en sammenhæng. Det synes tydeligere og tydeligere, at TV stationerne selv i højere grad satser på efteråret frem for foråret, hvilket de første præsentationer af efterårets programplaner også vidner om. De fleste store egenproduktioner som for eksempel TV3s Robinson Ekspeditionen og krimiserien Skjulte Spor, og TV 2s game show Den Store Mission og dramaserien Hotellet vises i efteråret, hvilket tydeligt indikerer, at der satses hårdt på netop denne periode.

Værdien af enkelte, store programmer er da også blevet bevist hen over sommeren, idet faldet i TV seningen i forhold til 1999 ophørte i stort set samme øjeblik, som transmissionerne fra EM i fodbold startede.

At efteråret er mere værd end sommeren kan en hel TV-verden blive enige om. Faktisk så enige, at man i år besluttede at flytte sommer OL til efteråret. Transmissionerne fra OL i år starter næste to måneder senere end for fire år siden, i håbet om kunne trække flere seere og annoncører til skærmen.

Stationsloyalitet eller programloyalitet?

Programloyalitet kan blandt andet betyde, at publikum søger programmet næsten uanset, hvad der er på de konkurrerende stationer, og at seerne søger programmet uge efter uge. Programloyaliteten står for så vidt i kontrast til stationsloyaliteten, hvor seerne søger stationen mere end de enkelte programmer. Stationsloyaliteten bunder i seerens generelle holdning til stationen, og er mere udbredt i Danmark end i de fleste af de lande, vi plejer at sammenligne os med.

At den danske befolkning i vid udstrækning er stationsloyale illustreres bedst ved at sammenligne seertallene på identiske programmer på forskellige stationer:

Førstegangsvisningerne af programmet Op På Tangenterne på TvDanmark blev i 1999 set af godt 1,5% af dem, som kunne modtage TvDanmark. DR har nu overtaget konceptet med programmet Hit Med Sangen, hvor førstegangsvisningerne i år i gennemsnit er blevet set af 17,0% af befolkningen. Af forskellige årsager, er programmet altså pludselig mere end 10 gange så seværdigt, når det ligger på DR i stedet for TvDanmark.

Et andet, og meget typisk eksempel på stationsloyaliteten, er sportsprogrammer, som i udgangspunktet er så identiske som det lader sig gøre. I 1998 blev der med godt en måneds mellemrum spillet to stort set identiske fodboldkampe mellem henholdsvis Danmark-Norge og Sverige-Danmark. Begge kampe var træningskampe til det forestående VM, og havde derfor begge ingen indvirkning på stillinger eller kvalifikationer. TV 2 transmitterede Danmark-Norge d. 22. april, hvor 27,9% af befolkningen fulgte kampen, mens TV3 transmitterede Sverige-Danmark d. 28. maj, hvor kun 11,6% af dem, som havde mulighed for at se TV3, fulgte kampen.

Gå efter bolden!

Egenproduktioner og rettigheder til de store sportsbegivenheder har en anden ting tilfælles: De er afsindig dyre, og selvom de giver høje seertal, er det svært at få pengene ind igen fra annoncørerne. Det er især svært for TV3, 3+ og TvDanmark 1 at få pengene ind igen på sportsbegivenheder, da der for eksempel i en fodboldkamp skal vises 2 gange 45 minutter uden at afbryde for at vise reklamer.

Men TV stationerne ser en skjult gevinst ved at vise denne type programmer: Ud over at generere flere seere til selve programmet, vil de desuden give de omkringliggende programmer flere seere, samt give stationen en unik mulighed for at markedsføre stationen og de øvrige programmer overfor low-users eller folk som normalt er non-users. Dette kan være stærkt medvirkende til at opbygge den føromtalte stationsloyalitet, og dermed have en langsigtet positiv indvirkning på dels stationens image og opfattelse i befolkningen, og dels på seertallene.

Der er derfor intet, der peger på, at TV-stationerne i fremtiden vil konkurrere mindre om at have de største egenproduktioner og de mest attraktive sportsbegivenheder. Men det er af allerstørste vigtighed, at de ikke glemmer "resten af fladen". Vi kan let komme ud i en situation, hvor alt krudtet bliver brændt af på disse store begivenheder, og at de øvrige programmer kommer til at ligne "mens vi venter på Robinson" eller "indtil OL starter". Det er ikke fuldstændig utænkeligt, at det er det, der er sket i foråret, og selvom faldet i seertallene nok ikke helt kunne være undgået, er det muligt, at det i en vis udstrækning kunne være begrænset, hvis perlerne havde været spredt lidt mere ud over året.