Licens på PC'ere

MediaWatch

Danmarks Radios generaldirektør Christian S. Nissen mener, at man bør sidestille en PC'er med lydkort og billedkort og Internet opkobling med et TV-apparat, skriver Berlingske Tidende.

Det betyder, at alle de husstande, der nu betaler TV- og radiolicens, ikke skal betale endnu mere for en PC-licens, men at den nye licens kun vil ramme sortseere, der allerede nu ser TV eller hører radio på deres PC'ere, vil blive ramt.

- Vi betaler alle licens for et apparat, der kan modtage radio- og TV-signaler, uanset om det er en radio, et TV eller en videooptager. Hvorfor skulle det så ikke gælde for en PCér?, siger Christian S. Nissen.

Tanken om at borgere skal betale licens for at eje en PC blev luftet første gang af den tyske finansminister Hans Eichel tidligere på måneden, da han foreslog, at Tysklands public service stationer burde opkræve et gebyr hos Internet brugere for at lytte til public service stationernes radio- eller TV-programmer på Internettet

- Hvis antallet af personer der bruger Internettet til radio og TV øges, er vi nødt til at svare igen med et gebyr, sagde Eichel ifølge The Wall Street Journal.

Da den tyske medielovgivning sidst blev revideret, blev det besluttet, at brug af radio eller TV via Internettet skal friholdes for licens til 2003. Men dette kan ændres til efteråret, når de tyske politikere overvejer fem ny modeller.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu