France Telecom undgår dyr UMTS-financiering

MediaWatch

France Telecom lader sin andel på 50 procent i mobilselskabet MobilCom Multimedia overføre til partneren MobilCom, som en del af den aftale de to selskaber indgik, da France Telecom erhvervede en andel på 28,5 procent i MobilCom, skriver Wall Street Journal..

Dermed slipper France Telecom for direkte at betale de 8,4 milliarder euro for den tyske UMTS-licens, idet licensinvesteringen vil komme til at fremstå af MobilComs regnskaber, hvorimod France Telecoms regnskaber kun kommer til at inkludere de 3,7 milliarder euro, som man betaler for Mobilcom, oplyser det franske teleselskabs finanschef Jean-Louis Vinciguerra.

Vinciguerra afslører desuden, at France Telecom kunne være interesseret i at købe den finske regerings andel af Sonera, afhængig af regeringens salgsplaner og Soneras planer generelt. Det franske teleselskab har dog ikke truffet nogen beslutninger i den retning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu