Computervirus forvolder begrænset skade

MediaWatch

Den schweiziske bank gigant UBS AG, udtalte torsdag, at virusen ikke havde forårsaget skade på deres Online bankkunder, som virusen er rettet i mod.

Banken siger i en udtalelse, at kun få af deres Online bankkunder står overfor nogen egentlig risiko. Bankens virusfiltre blev aktiveret onsdag, for at forhindre eventuel spredning indenfor banken, skriver USA TODAY.

Det er stadigvæk uklart, hvem der står bag virusen, men UBS er parat til at sagsøge de pågældende. Virusen er en variant af ILOVEYOU virusen, der dukkede op i maj måned. Der er ved flere lejligheder dukket nye viruser op, der er lavet med ILOVEYOU virusen som skabelon.

Det nye ved VBS/Loveletter.bd virusen, der duplikerer sig selv via Microsofts e-mail program, er, at den downloader et program, der stjæler password. Programmet kopierer derefter oplysninger fra den inficerede computer.

Fordi virusen retter sig imod en begrænset gruppe, vurderer eksperter, at den ikke vil nå at sprede sig særligt langt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu