Desuden pålægges Microsoft en række restriktioner for driften.

Dommens påbud om opdeling appelleres, men restriktionerne står ved magt - i tre år, hvis opdelingen gennemføres og i 10 år, hvis Microsoft vinder appelsagen. iNetWatch har bedt lektor ved handelshøjskolen i København, Peter Lotz, vurdere kendelsen:

Hvorfor har det amerikanske Justitsministerium og dets allierede grebet til så radikale forslag som løsning på anti-trust-sagen mod Microsoft? Skulle det virkelig være nødvendigt med et så drastisk og usædvanligt skridt som opsplitning af en velfungerende virksomhed? Dommer Jackson fandt Microsoft skyldig i en række overtrædelser af den amerikanske konkurrencelovgivning, og det er for at forhindre en gentagelse af denne adfærd, at Justitsministeriet har ønsket en opsplitning.

Men er det ikke en optimal situation, at Windows dominerer markedet for styresystemer? Ville vi ikke bare komme ud i en helt uoverskuelig situation, hvis Windows ikke var en de facto standard på styresystemer? Jo, det er muligt, men pointen i konkurrencelovgivningen er, at det skal være muligt - under fair betingelser - for andre produkter at udfordre monopolproduktet på dets tekniske egenskaber og pris.

Hvis den deraf følgende situation viser sig uoverskuelig, er det markedets (forbrugernes) eget valg. Når det er ekstra vigtigt at give forbrugerne denne mulighed inden for megen software, skyldes det, at de såkaldte netværkseffekter i forvejen gør skift fra ét produkt til et andet vanskeligt. Der skal et meget godt eller billigt produkt til at få de første brugere til at skifte fra Windows til et andet styresystem. I situationer med netværkseffekter har monopolproduktet derfor en markant fortrinsstilling frem for udfordre-produkter. Det gør det vanskeligt at få introduceret bedre produkter, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt for samfundet.

Hvorfor vil det forhindre begrænsninger af konkurrencen? Får vi ikke bare &'>8220;to monopoler for et monopols pris"? Korrekt, men man kan nok regne med, at disse to monopoler vil opføre sig helt anderledes end Microsoft, og at markedskræfterne i løbet af måske kun 3-5 år har øget konkurrencen for begge selskaber. Men er der ikke fordele for forbrugerne ved at integrere styresystem og applikationer?

Retten har vurderet, at hvis der overhovedet er fordele, så er de opvejet af en anden fordel ved en opsplitning, nemlig at et &'>8220;rent" Windows-firma vil opmuntre til langt mere konkurrence blandt producenter af applikationer end i den nuværende situation. Man kan sige, at Justitsministeriet opfatter Windows som en såkaldt &'>8220;essential facility", som alle aktører skal have lige adgang til. Det er den samme logik, der har ført til en opsplitning af DSB i én virksomhed for skinner og én, der bruger skinnerne, og som tvinger TeleDanmark til at give andre teleoperatører adgang til &'>8220;det rå kobber". Man håber således på, at man kan få de to ny selskaber til aktivt at opmuntre til konkurrence på modpartens område.

Alt i alt vurderes Justitsministeriets forslag af mange som et elegant hug, der - uden at fratage forbrugerne gevinsterne ved den store tilslutning til Windows og Word (netværkseffekterne) - gør det reelt muligt for markedet at vælge bedre alternativer, hvis de tilbydes.