Pres på medieforligets bagmænd

MediaWatch

Medieforliget indebærer, at de lokale TV-stationer (TvDanmark 2-stationer) hvert år fra 2001 skal af med 30 millioner kroner til staten i netværksafgift. Det er en stigning på 50 procent i forhold til i år, hvor staten "kun" opkrævede 20 millioner kroner.

Nu dokumenterer nye beregninger fra brancheforeningen, Danmarks Lokal-TV Forening imidlertid, at den foreslåede stigning er et voldsomt slag mod de lokale stationer.

Fra politisk hold er der på mange fronter rejst hård kritik af forligets indhold inden torsdagens forespørgselsdebat. Flere folketingsmedlemmer fra forligspartierne er i de senere uger da også begyndt at så tvivl om netværksafgiftens størrelse.

Medieforliget giver inden torsdagens debat i Folketinget anledning til kritik af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R). Kritikken kommer nu også fra ministerens "egne" rækker.

I en lederartikel i den radikale avis Skive Folkeblad onsdag hedder det blandt andet:

Skive Folkeblad kalder netværksafgiften for "en ganske urimelig konkurrenceforvridning til fordel for TV2" og skriver videre:

"Det er ærgerligt, at det politiske flertal bag medieforliget ikke vil bidrage konstruktivt til et professionelt og solidt dansk lokal-TV, de havde chancen med det nye medieforlig, men valgte i stedet at træde af de gamle nedtrådte stier. Alt i alt trækker det indgåede medieforlig stort set kun i den forkerte retning. Forhåbentlig bliver enden på Folketingets debat torsdag, at det snævre politiske flertal bag medieforliget besinder sig og giver fornuften en chance", skriver avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu