Sidste år fik Telestyrelsen et stort underskud fordi man havde solgt langt færre radiokæder end forudsat i budgettet. I stedet for at tvinge besparelser igennem, besluttede politikerne i forbindelse med finanslovsforliget, at de manglende penge skulle betales af "kunderne" - d.v.s. lokalradioerne, lokal-tv stationerne, Danmarks Radio og TV2.

Stationerne betaler hvert år et beløb for adgang til frekvenserne. Sidste år var beløbet for de svage frekvenser (som benyttes af de lokale stationer samt som hjælpefrekvenser til TV2 og DR) ca. 24.000 kroner. For de stærke frekvenser som kun TV2 og Danmarks Radio har adgang til var beløbet ca. 120.000 kr. pr. frekvens.

I år har stationerne fået regninger, der er steget med ca. 50 %, så de svage frekvenser nu koster 35.670 kr. pr. stk., mens de stærke frekvenser er oppe på 178.000 kr.

Alene for lokal-tv stationerne betyder det en ekstra udgift på knap en halv million kroner for at kunne dække ca. 60 % af landet og mange af stederne endda kun utilstrækkeligt med "sne" på skærmen.

For de TV2 og Danmarks Radio er ekstra udgiften hhv. 1,2 mio. kr. og ca. 800.000 kr.

"Især for de lokale tv-stationer er det alvorligt, idet de i forvejen er pressede af netværksafgiften som ministeren i strid med lovgivning har ladet stige til mere end det dobbelte," siger formanden for KOMM, Bent Helvang.

"Hvis politikerne lader licensen stige betyder det, at Danmarks Radio og TV2 får dækket den ekstra udgift, mens der ikke er nogen form for kompensation til hverken de kommercielle lokalradio- eller tv-stationer, "siger Bent Helvang.

"De ikke-kommercielle radio- og tv-stationer får også gennem puljemidlerne del i licensmidlerne, så de kommercielle stationer er de eneste der bliver "straffet" af finanslovsforhandlingerne," påpeger Bent Helvang.